Erindringer om ”kørende butikker” – husket af Kaj Kongshøj ( Kristensen), født i

Jellingehus, Frederiksberg 17/11 1919.

Tidligste erindringer er om ”Laurids Brødmand” der så vidt jeg ved kørte med brød fra Kongskilde Mølle. Vi købte alt vort rugbrød hos ham (ca. hver fjortende dag). Når min mor ikke havde bagt franskbrød, købte vi sigtebrød, der var hvidt, formbagt og meget lækkert. En sjælden gang flottede min mor sig med at købe sprøde sukker-kringler, der for mig slog de lidt mere almindelige hjemmebagte småkager, men til-lige var alt for dyre til dagligbrug ( 5 øre stykket ?).

Laurids kørte med hestevogn – vistnok grøn- der var en lukket kasse med døre bag i.

Han må være holdt op først i trediverne, for jeg mener, at han allerede, inden vi i 1934 flyttede fra Jellingehus, var blevet afløst af en brødbil fra ”Arbejdernes Fælles-bageri” i Slagelse, kørt af en mand fra Frederiksberg, hvis navn jeg desværre ikke husker.

Knapt så spændende for en lille dreng var mælkevognen fra Lynge Mejeri – også en hestetrukket kassevogn, hvid, med døre i siden ind til jungerne med mælk – sødmælk, skummetmælk og kærnemælk. Vist også piskefløde, men fløde til kaffe og jordbær fik vi fra sødmælk, der stod i fade og blev skummet. Jungerne var forsynet med en messinghane, hvorfra mælkemanden tappede det ønskede over i sit litermål og hældte over i vore medbragte emaljerede madspande. Mælken holdt sig godt i flere dage i vores viktualiekælder. På bestilling kunne man få leveret krystalisblokke, som vi brugte, når min mor en gang imellem lavede vanilleis.

Jeg husker ikke, hvor tit mælkevognen kom forbi, men jeg tror, vi købte mælk 2 gange ugentlig.

Den mælkemand, der i 1934 fortsatte leveringen til familien, efter at den var flyttet til Sorø station, havde foruden mælkesalget et lille husmandssted, vist nok på Lynge Mark. Jeg husker det, fordi han overtog familiens kat, der ikke kunne tilpasse sig støjen fra togene ved stationen.

Fiskemanden, Frederik Pedersen, som er omtalt i Børge Mortensens ” Som livet var i Lynge”, mener jeg, kom forbi Jellingehus 2 gange om ugen. Vi fik i hvert fald fisk mindst en gang hver uge. Sletter ( Ising), skrubber og torsk var billig mad, sild var det sikkert også, men var ikke - dengang- populære i familien. Rødspætter var dyre, men da min mormor var på livslang diæt, blev det hendes festmad.

Ovenstående ” kørende butikker” er de eneste jeg erindrer. vi var selvforsynende med grøntsager og æg, og den eneste ostebil jeg har kendt, var grosserer Nygårds varevogn, som han kørte rundt til detailhandlerne med.

24/2 2006. Kaj Kongshøj.

Jellingehus, Frederiksbergvej 47.