"Ka´du huske"
Lokalhistorisk forening for Lynge Sogn

Forside Historiesiden

 

"Ka´du huske" dækker som navnet siger, Lynge Sogn, der strækker sig fra Sorø Sø i nord til Kongskilde Maskinfabrik i syd, fra Broby Vesterskov i øst til Lindebjerg i vest.
Før jernbanen kom til Sorø i 1856, boede der ikke mange mennesker i Lynge Sogn, men med jernbanen kom der gang i udviklingen, så vi i dag bor i et moderne samfund. Vi har alle på et eller andet tidspunkt sagt: Hvordan var det nu det var og ka´ du huske, og her kommer den lokalhistoriske forening ind, med sine mange muligheder for at hjælpe med oplysninger om dette og hint. "Ka´du huske" beskæftiger sig med indsamling af alle oplysniner om livet på egnen gennem tiderne, det er bl.a. billeder, aviser, lejekontrakter, fæstekontrakter, gamle regnskaber og alt andet, der på en eller anden måde kan fortælle om en tid der er gået.
Kortet herover viser Lynge Sogns 11 ejerlav
Se gamle og nye kort hos Kort og Matrikelstyrelsen
Selv den mindste oplysning har betydning, for husk: En dag kommer aldrig tilbage.

Fra nytår 2013 har foreningens arkiv på Skolevej 1B  åbent
den 2- tirsdag  i hver måned fra kl. 17 til 19, første gang d. 8 Januar 2013

 

6 - 7 gange i vintertiden afholdes fortælleaftener (foredragsaftener) hvor lokale folk fortæller oplevelser og erindringer, en forredragsform, der er meget populær. Den årlige byvandring er også et tilløbsstykke.

"Ka´du huske"s arkiv indeholder flere tusinde dokumenter, avisudklip og billeder, der opbevares på Frederiksberg gamle skole, Skolevej.

Alle er velkomen til at se hvad der gemmer sig i arkivet. Kontakt et bestyrelsesmedlem og træf aftale om tid.

Erhvervskartoteket indeholder oplysninger om over 675 tidligere og nuværende forretninger og industrivirksomheder, lige fra den lille spåkone til Kongskilde Maskinfabrik. Der er også en samling på over 600 brandforsikringer af huse her på egnen.

Ka´du hjælpe?

Kig efter i skuffer og skabe, på lofter og i kældre, måske ligger der et billede, nogle gamle aviser, eller ældre kvitteringer og regninger fra egnens håndværkere eller handlende, der bl.a. fortæller om tidens priser.

Oplysninger om "kørende butikker" f.eks. brødmand, mælkemand, ostemand, o.s.v.

Har du et eller andet du vil give til arkivet eller udlåne til kopiering, så kontakt os. (klik her)