Home » ”Ka’ du huske”

”Ka’ du huske”

Lokalhistorisk forening for Lynge Sogn i Sorø

Hestevogn fra Lynge Mejeri, Topshøjvej 9 (1958)

”Ka’ du huske”

sørger for indsamling af alle slags oplysninger om livet i området – det være sig billeder, avisartikler, gamle regnskaber fra nedlagte forretninger, lejekontrakter – alt der kan fortælle om den tid der er gået.

Arkivet dækker området fra Sorø Sø i nord til Kongskilde Maskinfabrik i syd, samt fra Broby Vesterskov i øst til Lindebjerg i vest.

 

Du kan hjælpe

 ved at tage et kig i skuffer og skabe, på loft og i kælder – måske ligger du inde med spændende materiale!

Har du billeder eller tekst du vil lade os anvende, men helst vil beholde, så kan vi både kopiere og affotografere. Vi henter og bringer gerne de lånte effekter.

 

Du er velkommen

til at besøge arkivet på Skolevej 1B, 4180 Sorø og se, hvad vi kan tilbyde. Kontakt formanden og træf nærmere aftale om en tid.

 

I morgen er i dag historie!

Arkivet har oplysninger om ca. 675 nuværende og tidligere forretninger og virksomheder, lige fra den lille spåkone over bagerier, privatskoler, købmænd til Kongskilde Maskinfabrik som den største.

Vi råder også over ca. 200 luftfotos af bydele og ejendomme samt både skole- og konfirmationsbilleder fra ca. 1910 til nu.

Først på Banevej (til venstre i billedet efter bommene) var der i 1960’erne flg. forretninger: trikotage, cykel- og radioforhandler, frisør, frugt/grønt/ blomster-handel, slagter, købmand, kiosk og brødudsalg – også kaldet ”Centrum”.

Baneoverskæringen Frederiksbergvej/Banevej (1954)

Frederiksbergvej har i tiden deromkring haft et rigt handelsliv med både biograf, skomager, damefrisør, møbelforretning, sadelmager, Tatol-udsalg, herrefrisør, elektriker, grønthandler, tobakshandler, slagter, cykel- og radioforhandler, brugsforening, bager, købmand, trikotage og bank.

 

Om foreningen

Foreningen er stiftet i 1994 og har p.t. 150 medlemmer.

Det årlige kontingent er 100 kr. pr. person.

Der udsendes nyhedsbreve med div. informationer fra bestyrelsen samt orientering om forskellige arrangementer, der er gratis for medlemmer.

Der afholdes i vinterhalvåret forskellige foredrag af lokalhistorisk interesse/beslægtede emner.

Der arrangeres en årlig udflugt til en seværdighed eller lokalitet med relation til det (lokal)historiske.

 

Formand

Arne Larsen   mobil 2324 1217     larsen.lillevang@dlgtele.dk

 

Bogudgivelser

kontakt Birthe Bragt på mobil 2935 4224

2004     Som livet var i Lynge

2005     100 år med Lynge Forsamlingshus

2006     Skoleliv i Lynge Sogn

2011     Oldebjerg – Lindebjerg