Lokalhistorisk forening for Lynge Sogn i Sorø

Hestevogn fra Lynge Mejeri, Topshøjvej 9 (1958)
”Ka’ du huske”
sørger for indsamling af alle slags oplysninger om livet i området – det være sig billeder, avisartikler, gamle regnskaber fra nedlagte forretninger, lejekontrakter – alt der kan fortælle om den tid der er gået.
Arkivet dækker området fra Sorø Sø i nord til Kongskilde Maskinfabrik i syd, samt fra Broby Vesterskov i øst til Lindebjerg i vest.
Du kan hjælpe
ved at tage et kig i skuffer og skabe, på loft og i kælder – måske ligger du inde med spændende materiale!
Har du billeder eller tekst du vil lade os anvende, men helst vil beholde, så kan vi både kopiere og affotografere. Vi henter og bringer gerne de lånte effekter.
Du er velkommen
til at besøge arkivet på Skolevej 1B, 4180 Sorø og se, hvad vi kan tilbyde. Vi har åbent den 1. tirsdag i hver måned kl. 15-17.
I morgen er i dag historie!
Arkivet har oplysninger om ca. 675 nuværende og tidligere forretninger og virksomheder, lige fra den lille spåkone over bagerier, privatskoler, købmænd til Kongskilde Maskinfabrik som den største.
Vi råder også over ca. 240 luftfotos af bydele og ejendomme samt både skole- og konfirmationsbilleder fra ca. 1910 til nu.
Først på Banevej (til venstre i billedet efter bommene) var der i 1960’erne flg. forretninger: trikotage, cykel- og radioforhandler, frisør, frugt/grønt/ blomster-handel, slagter, købmand, kiosk og brødudsalg – også kaldet ”Centrum”.

Baneoverskæringen Frederiksbergvej/Banevej (1954)
Frederiksbergvej har i tiden deromkring haft et rigt handelsliv med både biograf, skomager, damefrisør, møbelforretning, sadelmager, Tatol-udsalg, herrefrisør, elektriker, grønthandler, tobakshandler, slagter, cykel- og radioforhandler, brugsforening, bager, købmand, trikotage og bank.
Om foreningen
Foreningen er stiftet i 1994 og har p.t. 130 medlemmer.
Det årlige kontingent er 150 kr. pr. person.
Der udsendes nyhedsbreve med div. informationer fra bestyrelsen samt orientering om forskellige arrangementer, der er gratis for medlemmer.
Der afholdes i vinterhalvåret forskellige foredrag af lokalhistorisk interesse/beslægtede emner.
Der arrangeres en årlig udflugt til en seværdighed eller lokalitet med relation til det (lokal)historiske.
Foreningen kan kontaktes på
lokalhistoriskarkiv.lynge@gmail.com
Arkivet har åbent 1. tirsdag i hver måned 15-17
Flg. bøger kan erhverves:
2004 Som livet var i Lynge (pris 60 kr.)
2005 100 år med Lynge Forsamlingshus(pris 60 kr.)
2006 Skoleliv i Lynge Sogn(pris 60 kr.)
2020 Suserupegnen i ord og billeder, Beskrivelse af Suserupegnen fra omkring 1800 til omkring 1950 (pris 100 kr.)
Kunne du tænke dig at deltage i arbejdet på arkivet med registrering og formidling?
Vi er i gang med at registrere billeder og dokumenter elektronisk, og har brug for hjælp til denne opgave.
Du kan sidde hjemme hos dig selv eller på arkivet, hvor vi stiller computer og scanner til rådighed.
Kendskab til computer på brugerniveau vil være en stor fordel, men du modtager selvfølgelig oplæring.
Det er helt op til dig, hvor megen tid du ønsker at afsætte til arbejdet.

Copyright Skänes Arkivförbund og Johan Davidsson
Kontakt os på lokalhistoriskarkiv.lynge@gmail.com for yderligere information.