Folkemøde


Frederiksberg Lokalråd deltager i Holberg Folkemødet Sorø lørdag 27. september 2025 kl. 11-16 på Den Runde Plads på Akademigrunden.

Kom og besøg os på stand nr. 45 i KULTURZONEN 💙

#FrederiksbergLokalråd – en del af #HolbergFolkemødeSorø

Se standoversigt her ⤵


Tovholder

Charlotte de Neergaard
Mobil 23 24 86 12
c.neergaard@gmail.com


Hvorfor er vi med på folkemødet?

Hvorfor vil Frederiksberg Lokalråds bestyrelse dedikere tid og (sparsomme) frivillige kræfter på at stille op til folkemødet?

Formålet med Frederiksberg Lokalråds deltagelse på folkemødet er kort og godt at …

✨ vise FREDERIKSBERG bydel frem ✨

Vi vil gerne gøre lidt reklame for, hvad der sker på Frederiksberg, hvad vi kan på Frederiksberg og hvorfor vi synes, at Frederiksberg er det skønneste sted at bo og leve 💙

Samtidig synes vi, at folkemødet er et fantastisk demokrati-fremmende tiltag arrangeret af Sorø Kommune, som vi gerne støtter op om. Og i år er det særligt fantastisk: Landskendte foredragsholdere, politikere, meningsdannere og andre honoratiores kommer forbi og løfter Sorøs folkemøde op i en helt særlig liga i nærheden af Bornholms så kendte ditto.

Derfor: Kom til folkemøde og deltag i debatterne og besøg samtidig Frederiksberg Lokalråds stand og hør, se, smag og mærk, hvad Frederiksberg bydel kan tilbyde i forhold til (i tilfældig rækkefølge 😊)
👇

  • bosætning & jobs
  • kultur & fritid
  • skole & uddannelse
  • motion & sundhed
  • forretninger & spisesteder

Tilbud til ALLE AKTØRER på Frederiksberg*

Frederiksberg Lokalråd vil gerne invitere alle aktører på Frederiksberg til at være med på vores stand – med infomateriale, give-aways, personligt fremmøde, en aktivitet eller hvad vi nu kan finde ud af fungerer for jer. Det er selvfølgelig helt gratis og vores bemanding på standen vil være behjælpelig med info & uddeling til de besøgende, så I ikke selv behøver være til stede (men I må gerne 😊).

Hvis du har lyst til, at vi skal fremvise DINE aktiviteter/produkter på vores stand*, så kontakt Frederiksberg Lokalråd på mobil 23 24 86 12 eller via vores kontaktformular nedenfor hurtigst muligt ⤵

    *) Tovholder forbeholder sig ret til at afvise aktører, hvis standens potentiale er opfyldt – vi har kun plads til et vist antal.