Frederiksberg Kulturhus

Frederiksberg Lokalråd støtter etablering af et kulturhus på Frederiksberg gamle skole – i synergi med et HYBRID-HOSTEL/vandrerhjem 💚 Hjælp os med at skabe rum til aktiviteter og fællesskaber på Fredriksberg 🏰 #FrederiksbergKulturhus – en del af #SorøStationsområde 🚉


Tovholder Kulturhus-projektet:

Charlotte de Neergaard
Mobil 23 24 86 12
c.neergaard@gmail.com


HVAD SKER DER?

👉 SEPTEMBER 24: Projektbeskrivelse for Frederiksberg Kulturhus offentliggjort. Klik på linket og se præsentationen 👇

https://hybridhostel.my.canva.site/

👉 MAJ 24: Vi deltog i Venstres dialogmøde – læs vores efterfølgende debatindlæg her:

👉 MAR 24: Vi indsendte budgetønske 2025 – læs Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering nederst her

👉 FEB 24: Vi henvendte os direkte til Sorø kommunalbestyrelse – læs brevet her

👉 SEP 23: Vi indgav høringssvar til budgetforlig 2024 – læs mødereferat + budgetforslag her

👉 SEP 23: Vi afholdt borgermøde – læs resume her


Mangler I et lokale til jeres aktiviteter?

Har du gode ideer til, hvilke aktiviteter vi skal fylde et kulturhus på Frederiksberg med?

  • Hvad drømmer du om …
  • Hvad savner du …
  • Hvad vil du gerne byde ind med …
  • Hvad kan du undervise i …
  • Hvem vil du gerne indgå i fællesskab med …

Det må gerne være ….

  • #bæredygtigt
  • #inkluderende
  • #nytænkende
  • #indendørs
  • #udendørs
  • #pladskrævende
  • #teknologikrævende
  • for mænd
  • for kvinder
  • for børn
  • for unge
  • for familier
  • for enlige
  • for seniorer
  • for sygdomsramte
  • for interessegrupper
  • for frivillige
  • for arbejdstagere 
  • for ledige
  • for pensionister

#FrederiksbergKulturhus – en del af #SorøStationsområde


Indsend dine forslag til aktiviteter og dit lokalebehov her, så tager vi det med i vores videre arbejde …


    Vi henvendte os direkte til Sorø kommunalbestyrelse den 4. februar 2024 – læs brevet her 👇

    Kære Borgmester, kære kommunalbestyrelse, kære Tina Pihl (leder af Kultur og Fritid, Sorø Kommune)

    Frederiksberg ønsker sig et kulturhus, og det har vi gjort længe.

    Frederiksberg er et område, som har udviklet sig kolossalt med mange tilflyttede familier fra København med ressourcestærke borgere, som er brugere af kultur og fritidstilbud lige som os andre på Frederiksberg.

    ”Værkerne” er fuldt bookede, og flere lokalforeninger* leder efter et sted at være.

    Det mest paradoksale er, at Frederiksberg Gamle Skole, som pt. bruges af Sorø Balletforening,
    Orienteringsklubben, LBI, LOF m.fl., har flere opvarmede tomme lokaler nord for porten, lokaler som vi synes kan udnyttes langt bedre og derfor gerne have adgang til.

    Hvis bygningsmassen nord for porten stilles til rådighed midlertidigt i en begrænset periode f.eks. 3-5 år, behøves der ingen umiddelbar ombygning, og perioden vil kunne afdække behovet for et kulturhus og undersøge, om der kan rejses midler til en nødvendig ombygning på sigt. Dette har vi tidligere påpeget.

    I Frederiksberg lokalråd har vi flere ideer til, hvordan man også kan anvende boligmassen syd for porten til kultur- og fritidsaktiviteter, aktiviteter som fx kan komme Sorøs ungdom til gavn. Dette har vi også tidligere påpeget.

    For ikke at gentage os selv mere end højst nødvendigt vil vi meget gerne i en mere frugtbar dialog med Sorø Kommune og har indledningsvis et par simple spørgsmål:

    1. Er der i budget 2024 afsat midler til Frederiksberg Gamle Skole (og hvor mange)?
    2. Hvad er årsagen til, at de uudnyttede opvarmede lokaler ikke kan benyttes midlertidigt?

    På vegne af Frederiksberg lokalråd
    Formand Louise Thrane
    Diget 16

    *) Se referat af borgermøde d. 5. september 2023, afholdt af Sorø Kultur- og Fritidscenter (Værkerne) og Frederiksberg Lokalråd.


    Vi afholdt borgermøde den 5. september 2023. Læs resume her nedenfor 👇


    • Velkomst v. Louise Thrane (Frederiksberg Lokalråd)
    • Præsentation af deltagerne
    • Redegørelse for vores ønsker til stedet
    • Oplysninger fra deltagerne om, hvad de ønsker sig og forventet brugerantal
    • Oplysning om, hvad vi herefter gør

    TAK til alle for et fint og engageret borgermøde 👍💚

    Vi kom rundt om mange ting:

    Bl.a. fik vi slået fast, at Frederiksberg Skole og idrætsanlæg ikke imødekommer alle lokalebehov for kultur og fritidsaktiviteter for på Frederiksberg.

    Samtidig blev de unge nævnt igen og igen – vi har brug for et sted til de unge mennesker, der bor på Frederiksberg og opland, nu hvor ungdomsskolen og klubben er flyttet til Pedersborg.

    Derudover var der mange foreninger – med både børne- og voksenaktiviteter – der efterspurgte tilgængelige lokaler på Frederiksberg – i cykelafstand fra hjemmet – her tænker vi ikke mindst på Orienteringsklubben i hvis lokaler, vi afholdt borgermødet i går – og som må lukke, hvis den gamle skole på Skolevej sælges.

    Og så kan vi stadig ikke forstå, at Sorø Kommune ikke vil give os midlertidig adgang til de lokaler på Skolevej, der alligevel står tomme frem til og med 2024, mens politikerne forhandler om løsninger for Frederiksbergs kultur- og fritidslivs lokalebehov.

    Hvis du vil holdes opdateret, så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER

    Det er også muligt stadig at indsende forslag til aktiviteter og dine lokalebehov – benyt vores kontaktformular HER


    Vil du holdes opdateret om Frederiksberg Kulturhus? Indtast din mailadresse her nedenfor, så kommer du på vores mail-liste:

    TILMELD nyhedsbrev

    * indicates required

    Intuit Mailchimp