Kommunalvalg 2025
Frederiksberg Lokalråd inviterer til VÆLGERMØDE KV25
Torsdag 13. november kl. 19 (dørene åbner kl. 18.45)
i Multisalen, Frederiksberg Skole, Smedeparken 1, 4180 Sorø
Bemærk: Det er IKKE i den gamle skole på Skolevej, som det fejlagtigt har været angivet i avisen.
Kom og mød kandidaterne til kommunalbestyrelsen og hør, hvad de vil gøre for Frederiksberg bydel. Du kan stille dine spørgsmål direkte til kandidaterne, som vil få skiftende pladser i mindre grupper.
Lokalrådets bestyrelse anbefaler at stemme PERSONLIGT og LOKALT – læs hvorfor her:
Din stemme er vigtig. Meget vigtig. Bestyrelsen i Frederiksberg Lokalråd opfordrer til, at du stemmer lokalt. Vi er ikke et politisk parti, og vi vil ikke anbefale enkelte partier frem for andre. Men det er vores oplevelse, at bydelens stemme ikke blive hørt i kommunalbestyrelsen. Det er forståeligt, at kommunalbestyrelsens medlemmer har mere forståelse for behov og problemer i de dele af kommunen, hvor de selv bor. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem du stemmer på – vi har en klar opfordring: Stem personligt og tjek, om din kandidat er bosiddende i lokalområdet eller vil være med til, at Frederiksberg bydel opdateres med de faciliteter, der følger med den store tilflytning.
PROGRAM
- Kl. 18.45: Dørene åbner.
 - Kl. 19.00: Velkomst v/Louise Thrane, forperson for Frederiksberg Lokalråd.
 - Kl. 19.05: 2-minutters præsentationsrunde til hver kandidat + svar på lokalrådets forud fremsendte spørgsmål (se nedenfor 👇)
 - Kl. 20.00: Deltagernes spørgsmål til kandidaterne og debat i mindre grupper.
 - Kl. 21.30: Tak for i aften
 
Forplejning: kaffe & kage

Forpersonerne for de politiske partier her i Sorø har den 12. oktober fået tilsendt en invitation med 3 spørgsmål, som de deltagende kandidater bedes forberede svar på:
- Visioner for et kulturhus på Frederiksberg – HUS SYV eller Skolevej? Nu hvor salget af den gamle skole på Skolevej er udsat til 2028, er det så rimeligt, at de opvarmede lokaler står tomme? Læs vores behov her: Lokaler til aktiviteter på Frederiksberg samt vores ønsker til kommunalbestyrelsen her. Angiv, om du kan bakke op om et fremtidigt samarbejde mellem kommunen og lokalrådet om at søge eksterne fondsmidler – også til Skolevej.
 - Til budget 2026 fremsatte lokalrådet et forslag om en helhedsplan for videre udbygning af Frederiksberg. Forslaget blev nedstemt. Hvorfor? Læs lokalrådets forslag her: Forslag til budget 2026
 - En tunnel under banen, så Frederiksberg får en ny og direkte forbindelse til Sorø Sø og Parnas. Det har lokalrådet foreslået i mange år, hvorfor har det ikke kommunens interesse?
 
Vel mødt!
TIDLIGERE VÆLGERMØDER ⤵
Kommunalvalg 2021
Tirsdag d. 26. oktober 2021 er der Vælgermøde på Frederiksberg Skole i Sorø, kl. 19.00 – 21.30.
Kom og mød kandidaterne til kommunalbestyrelsesvalget 2021.
Hør, hvad de vil gøre for Frederiksberg, og stil dine spørgsmål direkte til kandidaterne.
Alle opstillede partier er repræsenteret.
8A sælger kaffe m.m.
Mød op og lad os få en god og saglig debat.